CPH PIX 2016 Taste Finder

Film som Spring Breakers

  • Veteran

    Veteran blev den tredjemest sete sydkoreanske film nogensinde. Filmen er et højspændt, dynamisk og nervesitrende drama om en politimand, der vil til bunds i, hvordan en lastvognschauffør endte i bunden af en skakt, og som ikke ænser modstand hverken hos skurkene eller hos sine chefer.

    Directors
    Ryoo Seung-wan,
    Location
    Sydkorea
    Duration
    124 min.
  • Train to Busan

    Mens genrefilmen har trange kår på vore breddegrader, har 11 millioner koreanere indløst billet til Yeons zombietog. En intens og underholdende højhastigheds-rutschetur, der på imponerende vis formår at få klassekamp, flosset moral, gribende skæbner, udøde blinde passagerer og masser af opfindsomme aflivninger stuvet sammen i midtergangen.

    Directors
    Yeon Sang-ho,
    Location
    Sydkorea
    Duration
    118 min.
  • Motel Mist

    Thailandske Prabda Yoon trækker tråde til kendte provokatører som Gaspar Noé og Nicholas Winding Refn i sin neon-pulp debutfilm om sælsomme skæbner på et kærlighedsmotel. Heller ikke her serveres der færdige forklaringer på et sølvfad, men husk til gengæld din sølvpapirshat - for der er extraterrestrial aktivitet på værelse 5....

    Directors
    Prabda Yoon,
    Location
    Thailand
    Duration
    117 min.
  • Nina Forever

    Rob mistede sin kæreste Nina i et færdselsuheld, og sorgen sidder stadig i ham, da han møder Holly. For hver gang, de har sex, dukker Nina op imellem dem. Helt bogstaveligt. 'Nina Forever' kombinerer overraskende vellykket sorgbearbejdelse, galgenhumor og erotisk gore.

    Directors
    Ben Blaine, Chris Blaine,
    Location
    Storbritannien
    Duration
    98 min.