Terence Davies

CPH PIX og Cinemateket præsenterer Terence Davies samlede værker helt frem til 2. juledag. Læs om de enkelte film og bestil billetter <a href="http://cphpix.dk/serie/2016026"target="_blank">her</a>
Læs mere

  • A Quiet Passion

    Terence Davies' portræt af den amerikanske digter Emily Dickinson er båret af intelligent dialog og fornemme skuespilpræstationer. Dickinson (Cynthia Nixon) er på kant med samfundets og kirkens forskrifter i det konservative Massachusetts, men finder en ligesindet i den bramfri nabokvinde Vryling Buffam.

    Directors
    Terrence Davies,
    Location
    Storbritannien, Belgien
    Release year
    2015.
    Duration
    125 min.
  • Fjerne Stemmer, Stille Liv

    Terence Davies' autobiografiske portræt af en arbejderklassefamilie, som bliver styret af en brutal patriark. I en række impressionistiske, kronologisk fragmenterede scener oplever vi familiemedlemmerne til hverdag og fest i 1950'ernes Liverpool - ledsaget af tidens populære sange.

    Directors
    Terence Davies,
    Location
    Storbritannien
    Release year
    1988.
    Duration
    84 min.
  • Munterhedens Hus

    'Munterhedens hus' er ligesom Martin Scorseses 'Uskyldens år' en filmatisering af en roman af Edith Wharton. Udsøgte billeder, overdådige interiører og intelligente dialoger bærer historien om den unge smukke Lily Bart, der forsøger på at tilpasse sig de sociale normer i New Yorks jetset omkring 1900.

    Directors
    Terence Davies,
    Location
    Storbritannien, USA, Frankrig, Tyskland
    Release year
    2000.
    Duration
    140 min.
  • Of Time and the City

    Davies' smukke essayistiske filmcollage om hjembyen Liverpool samler de fineste elementer i den britiske dokumentarfilmstradition. Både Beatles, katolicismen og klassesamfundet tages under kærlig behandling gennem en række kreative sammenstillinger af lyd og billeder, historiske perioder og begivenheder.

    Directors
    Terence Davies,
    Location
    Storbritannien
    Release year
    2008.
    Duration
    72 min.
  • Sunset Song

    Få film er blevet imødeset med så store forventninger som 'Sunset Song', der var 15 år undervejs. Filmen bygger på Lewis Grassic Gibbons roman om bondedatteren Chris Guthrie i tiden omkring 1. verdenskrig. Et bevægende portræt af en ung kvinde, som kæmper uforfærdet mod sociale, politiske og historiske kræfter.

    Directors
    Terence Davis,
    Location
    Storbritannien, Luxemburg
    Release year
    2015.
    Duration
    135 min.
  • The Deep Blue Sea

    Rachel Weisz og Tom Hiddleston stråler om kap i Davies' præcise og visuelt overdådige filmatisering af Terence Rattigans tragiske skuespil, hvor efterkrigstidens London med dens tilrøgede pubber og snuskede undergrundstationer fremstår som en nostalgisk tusmørkedrøm.

    Directors
    Terence Davies,
    Location
    Storbritannien
    Release year
    2011.
    Duration
    98 min.
  • The Long Day Closes

    11-årige Bud nyder sommeren i familiens skød og talrige biografbesøg, men snart begynder skolens tyranni og en undertrykkende katolicisme at invadere hans liv. Davies trækker på sine erindringer om at vokse op i en katolsk arbejderfamilie i Liverpool og skildrer barndommens tabte paradis og voksenlivets indtog.

    Directors
    Terence Davies,
    Location
    Storbritannien
    Release year
    1992.
    Duration
    85 min.
  • The Neon Bible

    Terence Davies første amerikanske film er en elegant og modig filmatisering af John Kennedy Tooles roman om den unge David, der vokser op i en lille sydstatsby i 1940'erne. Han er følelsesmæssigt trængt af religiøse fanatikere og sin mors skrøbelighed, men finder trøst og støtte hos sin fandenivoldske tante.

    Directors
    Terence Davies,
    Location
    Storbritannien
    Release year
    1995.
    Duration
    92 min.
  • The Terence Davies Trilogy: Children, Madonna and Child, Death and Transfiguration

    Terence skabte sine tre første film - 'Children', 'Madonna and Child' og 'Death and Transfiguration' - over en periode på syv år. Med råmateriale fra sit eget liv sammensætter Davies et nuanceret, poetisk og melankolsk erindringsunivers i stærke sort/hvide optagelser, dulmet med glimt af tør humor.

    Directors
    Terence Davies,
    Location
    Storbritannien
    Release year
    1983.
    Duration
    102 min.