New Crowned Hopes

VIndere og highligts fra årets store festivaler
Læs mere

  • Baden Baden

    Slackerfilm med charmerende døgenigts, der ikke kan indrette sig, plejer altid at have mandeligt fortegn. Men hey, så mød lige 26-årige Ana, der har en uimodståelig evne til at brænde sin broer og fucke gyldne muligheder op. Rachel Lang har skabt et skønt og underholdende eksistensdrama, med en belgisk kusine til Frances Ha.

    Directors
    Rachel Lang,
    Location
    Belgien, Frankrig
    Release year
    2016.
    Duration
    95 min.
  • Chevalier

    Seks mænd på en lystyacht konkurrerer om, hvem der er bedst. Som mand. Alt gælder, og der er hverken grænser for nederdrægtigheder eller testosteron-ynk i denne spidende satiriske dissektion af det mandlige ego. Athina Tsangari - for naturligvis står der en kvinde bag - fortsætter græsk films fremmarch og leverer et velfortjent spark i kronjuvelerne til det primitive køn.

    Directors
    Athina Rachel Tsangari,
    Location
    Grækenland
    Release year
    2015.
    Duration
    99 min.
  • Couple in a Hole

    Et britisk ægtepar er flyttet ud i en jordhule i en fransk skov. Isoleret fra omverden og sky som sårede dyr. Hvad de netop er. Tom Geens har skabt en intelligent og grænsesøgende film om sorg, som behandler sit emne med overraskende effekt et sted mellem genremysterium, psykologisk drama og fortættede naturbilleder.

    Directors
    Tom Geens,
    Location
    Storbritannien, Belgien, Frankrig
    Release year
    2015.
    Duration
    105 min.
  • Death by Death

    30-årige Michel er dødsmærket. Det er han sikker på. Er det ikke en knude i brystet? Taber han håret? Er han blevet smittet af sin døende - men stadigt stærkt besidderiske - mor? Og hvad skal han gøre med alle kattene? 'Death by Death' er en rablende sort hypokonderkomedie med galgenhumor og dødsangst. Se den før det er for sent.

    Directors
    Xavier Seron,
    Location
    Belgien, Frankrig
    Release year
    2015.
    Duration
    90 min.
  • Ears

    En mand vågner op med ringen for ørerne, og inden morgenkaffen har nabokonen slået en nonne ned med et fotoalbum i hans sofa. Det er bare en af den slags dage i Aronadios ustyrlige tinitus-komedie, der svinger mellem kafkask absurditeter og gal slapstick. Den hørehæmmede tosse løb med tre priser i Venedig.

    Directors
    Alessandro Aronadio,
    Location
    Italien
    Release year
    2016.
    Duration
    90 min.
  • FADO

    Jalousien er giftig og grænseløs i Jonas Rothlaenders stilsikre kærlighedsthriller om en ung læge, der vil gøre alt for at holde på sin kæreste. Et studie i patologisk skinsyge, besiddertrang og forrådte følelser, hvor vrangbilleder og virkelighed flyder sammen i en farlig cocktail.

    Directors
    Jonas Rothlaender,
    Location
    Tyskland, Portugal
    Release year
    2016.
    Duration
    100 min.
  • Free in Deed

    Alt peger på katastrofe i Jake Mahaffys foruroligende Venedig-vinder, hvor en enlig mor i desperation søger til en frikirke for at helbrede sin syge søn med håndspålæggelse og djævleuddrivelse. Et intenst og insisterende menneskeligt drama, baseret på en sand historie.

    Directors
    Jake Mahaffy,
    Location
    New Zealand, USA
    Release year
    2015.
    Duration
    98 min.
  • Girls Lost

    De tre veninder Kim, Momo og Bella bliver mobbet i skolen og passer ikke ind på grund af deres drengede udseende. Alt ændrer sig dog, da de drikker saften fra en mystisk blomst og pludselig forvandles til drenge. Et unikt og magisk-realistisk ungdomseventyr om køn og den rolle, det spiller.

    Directors
    Alexandra-Therese Keining,
    Location
    Sverige
    Release year
    2015.
    Duration
    104 min.
    Classes
    12+ år
  • Good Funk

    Når den amerikanske independentfilm bliver social, er det oftest bekymringen, man mærker. Det gør 'Good Funk' til en dobbelt postiv oplevelse med sin Brooklynhistorie om tre generationer, der prøver at tro på den gode handlings magt. En overraskende debut, udsprunget af et uddannelsesprojekt for unge brooklynites.

    Directors
    Adam Kritzer,
    Location
    USA
    Release year
    2016.
    Duration
    73 min.
  • Hedi

    25-årige Hedi lader sin mor styre sit liv, indtil han en uge før sit arrangerede bryllup pludselig møder kærligheden. Mohamed Attias varme og nuancerede debutfilm beskriver et moderne og traditionsfyldt Tunesien i opbrud, og en ny generation, der ikke blindt parerer ordrer. Dardenne brødrene har co-produceret.

    Directors
    Mohamed Ben Attia,
    Location
    Tunesien, Belgien, Frankrig
    Release year
    2016.
    Duration
    88 min.
  • How Heavy This Hammer

    Mens konen skrider med ungerne og dagene bare går, sjosker 40-årige Edwin gennem sit liv med apatisk ligegyldighed. Man får lyst til at give ham et spark i røven, og det er præcis provokationen, når Radwanski vender vrangen ud på både den rutineprægede hverdag og den præ-midaldrende maskulinitet.

    Directors
    Kazik Radwanski,
    Location
    Canada
    Release year
    2015.
    Duration
    75 min.
  • Hunt for the Wilderpeople

    Da den kriminelle, forældreløse teenager Ricky bliver sendt i pleje hos sin onkel og tante, får han mulighed for at starte på en frisk. Men da tanten pludselig dør, og myndighederne atter vil tvangsfjerne ham, går den vilde jagt ude i bushen med Ricky og hans mavesure onkel som et alletiders umage makkepar.

    Directors
    Taika Waititi,
    Location
    New Zealand
    Release year
    2015.
    Duration
    93 min.
    Classes
    13+ år
  • I Was a Dreamer

    Neorealismen er for alvor blevet neo igen, i rå abejdermiljøer hvor virkelige mennesker spiller sig selv. Få gør det bedre end Michele Vannucci, der giver autenciteten filmiske vinger i historien om en fuldblods-rod, der efter et halvt liv i spjældet forsøger at lægge kursen om. Mirko Frezza, der hidtil mest har kunnet ses på forbryderfotos, er forrygende i hovedrollen.

    Directors
    Michele Vannucci ,
    Location
    Italien
    Release year
    2016.
    Duration
    97 min.
  • Land Legs

    En fisker går i land for at blive den far for sine teenagebørn, han aldrig har været. Men gode intentioner rækker ikke langt i banken. Dominique ejer intet, og det han kan give sine børn, vil de ikke have. 'Land Legs' emmer af Leigh og Dardenne, men har et es i røjserne. For hovedrollen Dom spiller sig selv - i sin egen historie.

    Directors
    Samuel Collardey,
    Location
    Frankrig
    Release year
    2015.
    Duration
    89 min.
  • Like Crazy

    Beatrice (Tedeschi) og Donatella (Ramazzotti) møder hinanden på den lukkede. De har ikke meget tilfælles, faktisk ingenting, men pludselig har de sammen taget flugten i Paolo Virzìs bittersøde og bramfrie komediedrama, der giver både 'Gøgereden' og 'Thelma & Louise'en moderne overhaling.

    Directors
    Paolo Virzi,
    Location
    Italien, Frankrig
    Release year
    2016.
    Duration
    118 min.
  • Mimosas

    Hypnotisk som et stykke arabisk dronemusik og cinematisk som få filmskabere vover at være det i dag. Cannes-vinderen 'Mimosas' er en odyssé gennem den marokkanske ørken og følger i hjulsporene på en karavane, der eskorterer en aldrende sheik til det sted, hvor han insisterer på at blive begravet, når han forlader denne verden. Men ude i ørkenen kan alt ske.

    Directors
    Oliver Laxe,
    Location
    Marokko, Spanien, Frankrig, Qatar
    Release year
    2016.
    Duration
    96 min.
  • Neon Bull

    'Der er savsmuld, tyresved og neonlys over Gabriel Mascaros mesterlige portræt af en rodeotrup i det nordøstlige Brasilien. Og en drømmer i kulissen, som ikke tør tage tyren ved hornene. Det er neon-realistisk filmkunst, når den er bedst. Og med festivalens smukkeste sexscene.

    Directors
    Gabriel Mascaro,
    Location
    Brasilien, Uruguay, Holland
    Release year
    2015.
    Duration
    101 min.
  • Original Bliss

    Helene har mistet troen på både Gud og sit ægteskab. I sin søgen efter nye svar opsøger hun den kognitive psykolog Eduard. Men Eduard har sine egne dæmoner at slås med, og deres møder udvikler sig til et besættende og grænseoverskridende forhold. Et seksuelt ladet psykodrama med Martina Gedeck i en af karrierens bedste roller.

    Directors
    Sven Taddicken,
    Location
    Tyskland
    Release year
    2016.
    Duration
    102 min.
  • Oscuro Animal

    Der er ingen dialog i 'Oscuro Animal', der følger tre kvinder på flugt fra den endeløse borgerkrig i Colombias jungle. For sproget har mistet sin mening i en verden, hvor der hverken er trøst eller forklaring tilbage. En rystende og forunderligt smuk film fra Latinamerikas længste konflikt, der nu måske endelig har fundet fred.

    Directors
    Felipe Guerrero,
    Location
    Colombia, Argentina, Holland, Tyskland, Grækenland
    Release year
    2016.
    Duration
    107 min.
  • Porto

    Mens natten falder på i Porto mødes to mennesker tilfældigt og skæbnesvangert i spontan kærlighed. Men natten varer ikke evigt. Eller gør den? Gabe Klinger springer virtuost frem og tilbage i mindernes nat i en poetisk hyldest til kærligheden, rusen og byen. 'Porto', er produceret af Jim Jarmusch og blev sidste store rolle for nyligt afdøde Anton Yelchins.

    Directors
    Gabe Klinger,
    Location
    Portugal, USA, Frankrig, Polen
    Release year
    2016.
    Duration
    75 min.
  • Pyromaniac

    En fritidsbrandmand bijobber som pyroman i denne ulmende psykologiske thriller fra nordic noirens bedste mand, norske Erik Skjoldbjærg. Langt fra nogen whodunnit er 'Pyromaniac' snarere et studie af en sociopat, beslægtet med Gus van Sants 'Elephant', men med en helt anden visuel ramme i de flammende store skove.

    Directors
    Erik Skjoldbjærg,
    Location
    Norge
    Release year
    2016.
    Duration
    96 min.
  • Radio Dreams

    Det er en stor dag for den lille radiostation Pars Radio, der sender på persisk fra San Fransisco. Metallica har nemlig lovet at komme forbi og jamme, men ingen synes helt at vide hvornår. Årets hovedprisvinder fra Rotterdam er en finurlig slowburner med deadpan diaspora og en veloplagt gæsteoptræden af selveste Lars Ulrich.

    Directors
    Babak Jalali,
    Location
    USA
    Release year
    2016.
    Duration
    91 min.
  • Suntan

    Dr. Kostis er 40, fed og færdig. Men det glemmer han, da alle de unge, skandinaviske hipstere rykker ind i Adam- og Evakostume på den lille græske ø, hvor han netop er blevet læge. Årets mest syrlige coming-of-middle-age-film er en foruroligende rammende og morsom skildring af, hvor galt det går, når man vil lege ung med de unge.

    Directors
    Argyris Papadimitropoulos,
    Location
    Grækenland
    Release year
    2016.
    Duration
    105 min.
  • The Ardennes

    Belgisk film har haft et fabelagtigt godt år, men ikke desto mindre ryddede 'The Ardennes' hele butikken og løb med 8 belgiske Oscars i sidste måned. Et lowlife-drama så nærværende som da Dardenne var bedst, med en hårdkogt historie, der eskalerer til lovløs thriller-territorier.

    Directors
    Robin Pront,
    Location
    Belgien
    Release year
    2015.
    Duration
    93 min.
  • The Demons

    De voksne kan være dæmoner i børnenes verden. Til tider i skræmmende bogstavelig forstand. Philippe Lesage, der fanger ungdommens letsind i 'Copenhague, A Love Story' skildrer her barndommens faretruende endeligt i en grum, gådefuld og gribende historie, der udvisker grænsen mellem imaginære og virkelige mareridt.

    Directors
    Philippe Lesage,
    Location
    Canada
    Release year
    2015.
    Duration
    118 min.
  • The Family Fang

    Det er ikke let at være børn af excentriske performancekunstere og opvokset som levende rekvisitter i bizarre optrin. Til gengæld er det sjovt. For os andre. Christopher Walken, Nicole Kidman og Jason Bateman fører an i sidstnævntes knastørre komedie om dysfunktionalismens kernefamilie. Med hugtænder.

    Directors
    Jason Bateman,
    Location
    USA
    Release year
    2015.
    Duration
    107 min.
  • The Island Funeral

    Tre unge, smukke venner skal på weekendtur, men farer vild og ender udenfor mobilrækkevidde, mens uhyggen breder sig. Det lyder som en amerikansk horrorfilm, men 'The Island Funeral' er en smart og konstant uforanderlig skildring af et nutidigt Thailand, hvor terroren, der truer, er muslimske oprørsgrupper, og redningen et utopiske paradis.

    Directors
    Pimpaka Towira,
    Location
    Thailand
    Release year
    2015.
    Duration
    105 min.
  • The Mad Kings

    Eric Cantona er fremragende som landsbyens slagter i teaterinstruktør Laffargues debutfilm. Og for en gangs skyld er han ikke skurk, men den stoiske gentleman, der må holde på sin kæreste, da hendes temperamentsfulde ex vender tilbage fra spjældet. Et trekantsdrama med lige dele græsk tragedie og hårdkogt western.

    Directors
    Laurent Laffargue,
    Location
    Frankrig
    Release year
    2015.
    Duration
    100 min.
  • The Memory of Water

    Der er ingen talende ræve eller knuste genitalier i 'The Memory of Water'. Fremfor von trierske virkemidler tyr Chilenske Matias Bize til millimeterpræcis dialog og blændende skuespil i sin intense, lavmælte skildring af et ægtepars kamp, sorg og selvbebrejdelser efter deres 4-årige søns drunknedød.

    Directors
    Matias Bize,
    Location
    Chile, Argentina, Tyskland, Spanien
    Release year
    2015.
    Duration
    88 min.
  • The Pleasure is Mine

    Da nyforelskede Rita og Mateo flytter på landet i tosomhed, kan de ikke få nok af hinanden. Men som rotterne under gulvbrædderne kommer kedsomheden snigende. En sitrende, sanselig og særdeles fysisk film af talentfulde Elisa Miller.

    Directors
    Elisa Miller,
    Location
    Mexico
    Release year
    2015.
    Duration
    93 min.
  • The Together Project

    Vi er faldet pladask for Solveig Anspachs klorberusende romantiske komedie, der rent faktisk formår at gøre sin lille historie om kranfører og en svømmelærer både troværdigt romantisk og forfriskende sjov. En film med en skøn kemi - og her taler vi ikke om vandkvaliteten i svømmehalen.

    Directors
    Solveig Anspach,
    Location
    Frankrig, Island
    Release year
    2016.
    Duration
    85 min.
  • The Yard

    Måns Månsson vrider lykken ud af det svenske velfærdssamfund, og står tilbage med en slatten karklud af en mand, i spiddende sjove og visuelt imponerende 'The Yard'. En film om mortal, dobbeltmoral, midtvejskrise og meningsløse aktiveringsjob.

    Directors
    Måns Månsson,
    Location
    Sverige, Tyskland
    Release year
    2016.
    Duration
    80 min.
  • Two Lovers and a Bear

    Kim Nguyen blev Oscarnomineret for 'War Witch' om arfikanske børnesoldater. Nu dukker han op i den anden ende af verden med en magisk-realistisk kærlighedsfabel om to kolde hjerter, der finder hinanden på flugt henover Alaskas indlandsis. Nåh ja, og med selskab af en talende bjørn.

    Directors
    Kim Nguyen,
    Location
    Canada
    Release year
    2016.
    Duration
    96 min.
  • Wild

    Der er en seksuel dunst af rovdyr i Nicolette Krebitz' originale portræt af en ung kanøflet kvinde, der fanger en omstrejfende ulv og indkvarterer den i sin lejlighed. En film, der finder sin dyriske kraft og fra grå betonrealisme folder sig ud med blottede tænder, vilde scener og hård techno af tyske Terranova.

    Directors
    Nicolette Krebitz,
    Location
    Tyskland
    Release year
    2016.
    Duration
    100 min.
  • Zoom

    Halvt tegnefilm, halvt spillefilm og 100% metafilm. Hvad er virkelighed og hvem har fortællerrollen i Pedro Morellis sjove, sexfikserede og selvrefleksive 'Zoom', hvor en sexdukke-designer tegner en historie om en flot filminstruktør, der laver en film om en lækker fotomodel, der skriver en roman om en understimuleret sexdukke-designer...

    Directors
    Pedro Morelli,
    Location
    Brasilien, Canada
    Release year
    2015.
    Duration
    96 min.