Politikens Publikumspris

12 film i konkurrence om din stemme
Læs mere

  • 24 Weeks

    Livet flasker sig for standupperen Astrid. Lige indtil hun erfarer, at babyen i hendes mave med al sandsynlighed vil blive født med Downs syndrom. Og hjertefejl. Er det ansvarligt at sætte sådan et barn i verden? Tvivl, splid og følelser koagulerer i et imponerende stærkt drama om et umuligt valg.

    Directors
    Anne Zohra Berrached,
    Location
    Tyskland
    Release year
    2016.
    Duration
    102 min.
  • Clair Obscur

    Karrierepsykiateren Chenaz og den unge husmoder Elma er så forskellige tyrkiske kvindebilleder, at det næste kunne ligne en kliche. Men 'Clair Obscur' er alt andet, og da en traumatisk hændelse krydser deres veje, bliver det tydligt, at de har mere til fælles end som så. Et knivskarpt portræt af en generation af kvinder fanget i en patriarkalsk mentalitet.

    Directors
    Yesim Ustaoglu,
    Location
    Tyrkiet, Tyskland, Polen, Frankrig
    Release year
    2016.
    Duration
    105 min.
  • Creative Control

    Er du fan af hjernevridende high tech-gåder som sidste års 'Ex Machina', så er 'Creative Control' den nye must-have. En skarp og udfordrende science fiction-thriller om en fremtid, der kunne være i morgen, hvor man kan indlede et dampende forhold til en avatar af sin bedste vens kæreste. Og miste sig selv og sin forstand midt mellem virkelighed og fiktion.

    Directors
    Benjamin Dickinson,
    Location
    USA
    Release year
    2015.
    Duration
    97 min.
  • Forældre

    Med alderen synes ungdommen forjættende skøn. Gid man kunne få den igen, og det kan man faktisk i Christian Tafdrups surrelle debut, hvor Kjeld og Vibeke ( Søren Malling og Bodil Jørgensen) flytter tilbage til deres studenterhybel og lader tiden gå baglæns. En omvendt coming-of-age fortælling med uforudsete følger.

    Directors
    Christian Tafdrup,
    Location
    Danmark
    Release year
    2016.
    Duration
    86 min.
  • Heartstone

    To bedste venners knyttede bånd slides til en tynd tråd i Gudmundur Gudmundssons personlige og dybtfølte historie om barndommens sidste sommer i en islandsk bygd. En af de fineste debutfilm vulkanøen i nord har spyttet ud siden, ja, Runár Runárssons 'Vulcano'.

    Directors
    Gudmundur A. Gudmundsson,
    Location
    Danmark, Island
    Release year
    2016.
    Duration
    129 min.
  • In the Last Days of the City

    Optaget i Cairo før revolutionen på Tahir-pladsen, og færdiggjort længe efter euforien havde lagt sig, er 'In the Last Days of the City' en smuk, eftertænksom og dybt berigende film om en metropol i forandring. Og om at tage afsked med alt det, vi elsker og mister.

    Directors
    Tamer El Said,
    Location
    Egypten
    Release year
    2016.
    Duration
    119 min.
  • Operation Avalanche

    Et hold unge CIA-agenter infiltrerer i 1967 NASA under dække af at være et dokumentarfilmhold, for at afsløre en russisk muldvarp. Men da rumkapløbet spidser til, får de en ny mission: Fabriker Apollo 11's månelanding. Resten er historie. Og verdens bedste konspirationsteori, som får nyt blod i denne udspekulerede mockumentary-thriller.

    Directors
    Matt Johnson,
    Location
    USA, Canada
    Release year
    2016.
    Duration
    94 min.
  • Pericle the Black

    Pericle er håndfast gorilla for den neapolitanske mafia i Bruxelles. Med galoperende stress. Da den cocktail eksploderer, må han flygte for livet og møde verden. Stefano Mordinis dybt anfægtende drama sammenblander den italienske mafiafilms brutalitet, og nærværende socialrealisme. Og er da også produceret af Dardenne brødrene.

    Directors
    Stefano Mordini,
    Location
    Italien, Belgien, Frankrig
    Release year
    2016.
    Duration
    104 min.
  • The 9th Life of Louis Drax

    I en hospitalsseng ligger 9-årig Louis Drax i koma efter at være faldet ned fra en klippe. Et hændeligt uheld. Eller var det nu også det? For intet er, hvad det synes, og alle er fulde af løgn i denne underholdende, psykologiske whodunit-gåde, der udspiller sig midt mellem 'The Sixth Sense' og 'Gone Girl', med sit helt eget strejf af fantasy.

    Directors
    Alexandre Aja,
    Location
    USA, Storbritannien, Canada
    Release year
    2016.
    Duration
    108 min.
  • The Giant

    Svensk-danske 'Jätten' er lige så skøn som den er skæv. En storslået fabel med von trierske undertoner om en ensom vanskabning, hans store usynlige ven, og drømmen om at vinde det nordiske mesterskab i Petanque. Og om at finde modet midt i modgangen til at være sin egen helt - og jætte.

    Directors
    Johannes Nyholm,
    Location
    Sverige, Danmark
    Release year
    2015.
    Duration
    90 min.
  • The Happiest Day in the Life of Olli Mäki

    Det er sommeren 1962. Finske Olli Mäki har en gylden mulighed for at blive verdensmester i fjervægtsboksning. Men der et problem - Olli har forelsket sig i Raija. Juho Kuosmanens Cannesvinder er i en vægtklasse helt for sig selv. En film om mennesket i manegen mere end bokseren i ringen, filmet på fremragende sort-hvid 16mm.

    Directors
    Juho Kuosmanen,
    Location
    Finland, Sverige, Tyskland
    Release year
    2016.
    Duration
    92 min.
  • The Wailing

    Instruktøren Na Hong-jin er det mest intenst spændende navn inden for sydkoreansk spændingsfilm i disse år. 'Chaser' og 'The Yellow Sea' var vidt forskellige mesterværker, og 'The Wailing', en storladent barok affære, går skidtet videre i sin historie om en lille fjernt liggende by, der synes besat af Djævelen.

    Directors
    Na Hong-jin ,
    Location
    Sydkorea, USA
    Release year
    2016.
    Duration
    156 min.