Bernard Shakey: Neil Young bag kameraet

Nye sider af en gammel rocker. Præsenteres i samarbejde med Cinemateket og Roskilde Festival
Læs mere

  • Greendale

    'Greendale' er en fiktionsfilm, der springer ud af de 10 sange på albummet af samme navn, og hvor Young slet og ret lader sine skuespillere mime til pladens sange. Resultatet ligger midt mellem musical og musikvideo, men det fungerer faktisk overraskende godt og bliver en både sælsom, øm og fascinerende film.

    Directors
    Bernard Shakey,
    Location
    USA
    Release year
    2003.
    Duration
    87 min.
  • Human Highway (Director's Cut)

    Hvad skal vi sige... er det her en lille genistreg, eller skal vi have et alvorsord med Neil Youngs pusher? Kedeligt er det i hvert fald ikke, når Dean Stockwell, Dennis Hopper, Devo og Young slår sig løs. Bered dig på en ultrakitchet, satirisk Americana-musical, der lyser af radioaktivitet.

    Directors
    Bernard Shakey, Dean Stockwell,
    Location
    USA
    Release year
    1982.
    Duration
    88 min.
  • Journey Through the Past

    Youngs debut som instruktør er vind-og-skæv. Med legesyge og en røvfuld god energi, blæser filmmageren på alle regler og blander koncertoptagelser med private dokumentarklip og vilde fiktionsindslag. En skøn og syret film med trucken fuld af 'Harvest'-hits, fra et kunstnerisk talent på vej frem.

    Directors
    Bernard Shakey,
    Location
    USA
    Release year
    1974.
    Duration
    80 min.
  • Muddy Track

    Sjældent set og ikke før udgivet koncertfilm med Crazy Horse, der i den grad lever op til sin titel. En anarkistisk, energifrådende mudderpøl af en film, som Young kalder sin personlige favorit: "It's dark as hell. God, it's a heavy one! But it's funky".

    Directors
    Bernhard Shakey,
    Location
    USA
    Release year
    1987.
    Duration
    71 min.
  • Neil Young Trunk Show

    Af de hele tre Neil Young-film, Jonathan Demme har instrueret, er 'Trunk Show' måske mest i Shakeys ånd. En velsignet ligefrem koncertfilm, hvor Young åbner sit hjerte sang for sang, indtil både koncert og film kulminerer i uforfalsket rock n' roll-energi.

    Directors
    Jonathan Demme,
    Location
    USA
    Release year
    2009.
    Duration
    85 min.
  • Rust Never Sleeps

    Koncertfilmen over dem alle - fuldt restaureret i 2015 - med hits som 'My My Hey Hey' og 'Needle and the Damage Done'. Både musikeren og instruktøren folder sig ud i perfekt iscenesættelse, i en rituel og spillevende koncert med kutteklædte roadies, overdimensionerede rekvisitter og back up fra Crazy Horse. Rockhistorisk!

    Directors
    Neil Young,
    Location
    USA
    Release year
    1979.
    Duration
    116 min.
  • Rust Never Sleeps - Friday Late Night

    Neil Youngs koncertfilm over dem alle - fuldt restaureret i 2015 - med hits som My My Hey Hey og Needle and the Damage Done. Både musikeren og instruktøren Young folder sig ud i perfekt iscenesættelse, i en rituel og spillevende koncert med kutteklædte roadies, overdimensionerede rekvisitter og back up fra Crazy Horse. Rockhistorisk! Og Friday Late Night holder baren åben til midnat.

    Duration
    146 min.
  • Solo Trans + A Day at the Gallery

    To skæve fra Shakey. 'Solo Trans' er en bastard af en koncertfilm fra en korsvej i Youngs karriere, præsenteret som en episode af det fiktive nyhedsshow Trans TV. 'A Day at the Gallery' er skabt som gammel stumfilm, med malerier der vækkes til leve af Young, til tonerne af standarder fra hans album 'Americana'.

    Duration
    100 min.