Se dine PIX-favoritter på Blockbuster

Published

Årets festival er forbi, men fortvivl ej. CPH PIX's samarbejde med Blockbuster fortsætter, og det betyder, at du fremover vil kunne opleve en stor del af sidtse års og endda tidligere års populære titler på Blockbuster.dk.

Læn dig tilbage i sofaen og se - eller gense:

Festivalens åbningsfilm, det store superheltebrag 'Doctor Strange' med Mads Mikkelsen
PIX-vinderen 'Godless' af bulgarske Ralitza Petrova
James Schamus' instruktørdebut 'Indignation', baseret på Philip Roths roman af samme navn
Paolo Genoveses italienske, knivskarpe og underholdende 'Perfect Strangers'
Mia Hansen-Løves franske drama 'Dagen i morgen'
Den benhårde western 'Bone Tomahawk' med Kurt Russell i rollen som byens sheriff
Danske Puk Grastens '37' om mordet på Kitty Genovese
Den australske coming-of-age-film 'Girl Asleep', der sidste år var nomineret til Nordisk Film Fondens Bedste Børnefilm
Den underholdende og psykologiske whodunit-gåde 'The 9th Life of Louis Drax', baseret på Liz Jensens roman
Jeremy Saulniers intense og kulsorte heavy-horror 'Green Room'
Animationsfilmen 'På toppen af verden' med danske stemmer af Tillie Bech, Stig Hoffmeyer og Lars Mikkelsen
Christian Tafdrups Bodil- og Robertvindende debutfilm 'Forældre' med Bodil Jørgensen og Søren Malling i hovedrollerne
Ali Abbasis danske arthorror 'Shelley'.
Jonas Cuarons 'Desierto' med Gael Garcia Bernal
John Carneys charmerende 'Sing Street'
Erik Skjoldbjærgs norske thriller 'Pyromanen'
Svenske Lisa Aschans futuristiske asyldrama 'White People'
Morten BHs danske grafitti-coole 'Anti'
Robert Eggers gotiske gyser 'The Witch'
Michael Grandages litterære drama 'Genius' med blandt andre Colin Firth, Nicole Kidman, Jude Law og Laura Linney
Terence Davies seneste og udsøgt smukke 'A Quiet Passion' med Cynthia Nixon.
Filmatiseringen af Saint-Exupérys børnebogsklassiker 'Den lille prins'.
Den smukke og sprudlende animationsfilm 'Manolos magiske rejse'.
Jean-Jacques Annauds bevægende 'Wolf Totem'.
Og the Daniels' rablende, rørende buddy-komedie 'Swiss Army Man' med Paul Dano og Daniel Radcliffe i hovedrollerne.

Flere kommer løbende til.
Se hele Blockbusters katalog over dette års og tiligere års film på PIX og BUSTER.