Operation Avalanche

Instr.: Matt Johnson | USA, Canada 2016 | 94 min

På med sølvpapirhatten, det er konspirationstid, og hvilken konspiration er skønnere eller mere vedholdende end månelandingen? Der er et eller andet uigendriveligt over de der skygger og det manglende støv på Armstrongs støvler. Og det er altsammen med i Matt Johnsons helt forrygende koldkrigs-thriller-drama-mockumentary. Historien følger en gruppe unge, ambitiøse CIA-agenter, der i 1967 infiltrerer NASA under dække af at være et dokumentarfilmhold for at afsløre en russisk muldvarp. Men da NASA er ved at tabe rumkapløbet, får de en ny mission: Fabriker Apollo 11's månelanding. De hyrer Stanley Kubrick, bygger modeller og konspirerer, og snart har de skabt så stor en løgn, at det kan koste dem livet. 'Operation Avalanche' bevæger sig kækt fra falsk dokumentar til højstemt thriller med fed 60'er æstetik og håndholdt 16mm. Den virker guerilla-agtig skudt fra hoften, men er i virkeligheden super tight konstrueret. Eller er den? Ifølge Johnson, der selv spiller en af hovedrollerne, kom crewet nemlig ind på NASA fordi de, præcis som i filmen, foregav at være et dokumentarhold interesset i Apollo 11. Det lyder næsten for godt til at være sandt.

Originaltitel
Operation Avalanche
Land
USA, Canada
Produktionsår
2016
Længde
94 min.
Instruktør
Matt Johnson
Producer
Matthew Miller, Lee Kim, Matt Johnson
Manuscript
Animation
Tristan Zerafa
Medvirkende
Matt Johnson, Owen Williams, Josh Boles, Ray James
Kamera
Andrew Appelle, Jared Raab
Lyd
Matt Chan
Klip
Curt Lobb
Produktion
Lionsgate
Version
Engelsk uden undertekster
Tempo
7
Thrills
7
Sighs
4
Laughs
4
Look
5
Food for thought
5