Laurence Anyways

Instr.: Xavier Dolan | Canada, Frankrig 2012 | 161 min

Den tredje spillefilm fra den blot 23-årige enfant terrible, Xavier Dolan ('I Killed My Mother', 'Heartbeats'), er også hans mest amibitiøse. 'Laurence Anyways' foregår over ti år fra slutningen af 80'erne og frem, og er en episk kærlighedshistorie mellem en kvinde og en mand, der drømmer om at blive en kvinde. Laurence er en ung forfatter og populær underviser, der på sin fødselsdag afslører sit hemmelige ønske om at leve som kvinde for sin kæreste Fred. Hun bliver både chokeret og rasende, men efterhånden også overbevist om, at hun stadig elsker Laurence, og beslutter sig derfor for at hjælpe ham i overgangen til et nyt liv som kvinde. Spørgsmålet er bare, om resten af verden også er klar til at acceptere hans forvandling? 'Laurence Anyways' har alle de himmelstræbende ambitioner, som man med rette kan forvente/forlange af en ung instruktør, og hvert billede er dyrket til det yderste. Og så er den i øvrigt et stil-orgie for alle med smag for de tidlige 90'ere. Det er nybølge-ånd med en god dosis Wong Kar-wai. Et moderne melodrama, hvor de store følelser serveres i en stilbevidst indramning.

Originaltitel
Laurence Anyways
Land
Canada, Frankrig
Produktionsår
2012
Længde
161 min.
Instruktør
Xavier Dolan
Producer
Lyse Lafontaine, Carole Mondello
Manuscript
Medvirkende
Nathalie Baye, Melvil Poupaud, Monia Chokri, Suzanne Clément, Monia Chokri, Susie Almgren, Yves Jacques, Sophie Faucher, Magalie Lépine-Blondeau, David Savard, Catherine Bégin, Emmanuel Schwartz, Jacques Lavallée, Pérette Souplex, Patricia Tulasne
Kamera
Yves Bélanger
Lyd
Sylvain Brassard, Olivier Goinard
Klip
Xavier Dolan
Musik
Noia
Produktion
Lyla Films, MK2 Productions
Version
Fransk tale med engelske undertekster
Tempo
4
Thrills
3
Sighs
8
Laughs
5
Look
7
Food for thought
6